Samvirkets Introdag til Gellerup

Lær Gellerup at kende hurtigere

Gellerup og Toveshøj kan være svære at finde rundt i - især hvis man er ny medarbejder eller ny beboer i området. Det vil Samvirket i Gellerup og Toveshøj sammen med "Gellerupmodellen" gerne være med til at gøre noget det.

Det sker ved to dage om året - 3. tirsdag i marts og i september - at invitere alle nye medarbejdere og foreningernes nye ildsjæle med til en "Introdag til Gellerup og Toveshøj".
 
"Introdagen" giver et overblik over de mange forskellige samarbejdspartnere, som findes i lokalområdet — både professionelle og frivillige. Og der vil i løbet af dagen være indlagt besøg hos en lang række af de lokale institutioner, foreninger og væresteder.
 

Få besøg på din arbejdsplads eller i din forening

 
Hvis din arbejdsplads eller forening gerne vil være besøgmål på Intro-dagen med mulighed for at præsentere jer for nye medarbejdere og andre aktive, så kontakt Samvrikets Sekretariat, og så kommer I med på besøgsrunden.
 

Intro-dagen en god tradition i Gellerup

Introduktionsdagene har tidligere været et tilbud under "Gellerupmodellen", der er et samarbejde på tværs af de offentlige instanser.  Tilbuddet var primært rettet mod ansatte i området, men i forbindelse med, at Samvirket i 2011 har overtaget koordineringen af dagen, er tilbuddet udvidet til også at henvende sig til frivillige aktive i lokalområdet.