3 minutter i Gellerup

2011-01-04 13:20
Gellerup bliver hver uge i hele 2011 portrætteret i små glimt i forbindelse serien '3 MINUTTER I GELLERUP, som bliver vist på TV2 Østjylland.
Det er Opgangs2´s Turneteater, der sammen med TV2 Østjylland lancerer portrættet af bydelen i 52 afsnit, som hver består af filmiske mini-portrætter af mennesker, der er tilknyttet det ofte omdiskuterede boligområde.
Serien er båret af en intention om at åbne et vindue ind til Gellerup og til nogle af de liv og skæbner, som bor eller arbejder der. Og at give seeren en chance for at komme lidt tættere på danske medborgere, man ellers ikke møder i sin hverdag, oplyser teaterchef og instruktør Søren Marcussen, der producerer alle afsnit i samarbejde med Filmværket.
Serien vises på www.opgang2.dk/3minutter og på TV2 Østjylland fra januar med sendetidspunkt mandage kl. 11.50. Derudover vil ugens afsnit dukke op i sendelfladen både på TV2 Østjylland og på Kanal Østjylland i løbet af ugen.